Da alle data i udtrækket er tilstræbt at være 99.x% kildetro, så vil der være få 'normaliseringer' af kildernes tekst. Væsentligste årsag til nogle ændringer er, at det skal være muligt at anvende almindelig tekstsøgning efter personer, og det har medført følgende:

- sön og andre varianter af endelsen skrives som sen, når det er utvetydigt, er hankøn samt hyppigt/ensartet anvendt i kilden. Efter samme regler er dt. og varianter heraf skrevet fuldt ud som datter. I ældre tid angives (især ved dåb) hyppigt kun fornavn. Hvor patronym må forventes anvendt vil f.eks. 'Laus' Jensens lille datter 'Anne' skrives som 'Anne Lausdatter'. Er et slægtsnavn kendt vil sønnen 'Jens' kunne ses som 'Jens Lausen [Friis]'.

- erhverv/beskæftigelse, der er alment kendt (hmd. for husmand etc.), skrives for det meste fuldt ud med staveformen for pågældende kirkebogsfører.

- stednavne, som optræder hyppigt og forkortes i utallige variationer, skrives i de fleste tilfælde fuldt ud med staveformen for pågældende kirkebogsfører. Nogle ensartede forkortelser, der anses for etydige samt tilhørende lokalområdet, kan ses bibeholdt, og ved en af de første forkortelse/varianter kan stednavnet findes angivet i helhed som bemærkning.

- anvendelsen af ö eller ÿ etc. er hyppigt bibeholdt i forbindelse med de ældste kilder. Hvor de to prikker mangler, så ses der enkelte gange et o eller et y. I nogle kilder vil kildens overgang til nutidens ø og y derfor kunne følges.

- har skiftende personer ført kilden, så vil det kunne anes i bl.a. stavningen eller tegnsætningen. Og selv den samme person har af og til skifte systematik ved kirkebogsføringen. En pludselige ændring i kildens data - uanset dato og årstal - afspejles uden skelen til mulige årsager.

Kilderne er udelukkende A3-fotokopi af microkort eller alene microkort af de originale kirkebøger:
- ved kontrol og eventuel tilføjelse af bemærkning ved stednavne anvendes Trap, 5. udgave.
- for sognene Flemløse, Dreslette, Haarby og Helnæs i Baag Herred er enkelte 'ulæselige' indføringer kontrolleret efter tastningen mod normaliserede data, som venligst er udlånt af Erik Helmer Nielsen, Greve.

Nogle kilder stammer fra en del af kongeriget, der har været under skiftende herredømme. Bl.a. Ærø der tilbage i tiden indgik i det hertugelige arvegods (Slesvig-Holsten). Ærø har i ældre tid være kraftigt påvirket sydfra gennem århundrede ift. Fyn, og derfor forekommer der navnebrug samt stavning på Ærø, der ikke i alle tilfælde ubetinget må ses ligestillet overfor noget tilsvarende på Fyn.

Retur til startsiden for kirkebøger (Return to first page, Parish Register)