Nogle navne, steder og hovedtræk vedrørende slægtslinierne.

Se spindesiden, morfar og mormor
Herunder sværdsiden, farfar og farmor

'Sallinge Herred slægtsgren'
Farfar Laust Christensen født i 'Enggaard', Allerup, Sønder Broby Sogn har på sværdsiden pt. sine anerlinier på nær en enkelt fra Sallinge Herred. De ældste familier ses bl.a. i sognene Hillerslev, Brahetrolleborg og Sandholts Lyndelse omkring 1650.

Fra Sandholts Lyndelse drager tip tip oldefar, Jørgen, op til Allerup, gifter sig med en enke der i 1791 og overtager fæstet på 'Stensbjerggaard' i den vestlige del af Allerup by. Et barnebarn herfra, oldefar Christen, gifter sig med den ældste datter på 'Enggaard' og overtager hendes fødehjem i 1857. Mit slægtsnavn stammer derfor fra tip oldefar på 'Stensbjerggaard'.

Farfars spindeside kom også udensogns fra og fæster kun få år før (i 1786) 'Enggaard' i den østlige del af Allerup by. Tip tip oldefar, Hans Christophersen Mose, var en søn fra den daværende selvejergård 'Mosegården' i Haarby Sogn, Baag Herred.

'Mosegården' kendes tilbage til omkring 1525. Endnu mangler der nogle trådene at udrede omkring den ældste kendte ane på 'Mosegården' i Haarby Sogn, som er tip tip tip tip oldefar Hans Madsen 'Mosemand' (født omk. 1680). 'Mosemandens' overtagelse af gården kan via kilder beregnes at ske i perioden 1714-1720.

Vi ser, at farfars aner henter deres ægtefæller fra bl.a. 'Fællinggaard' i Vejle Sogn, og fra gården på den anden side af vejen, 'Birkely' i Allerup, hvor familien der havde slægtslinie tilbage til ca. 1625 i Vøjstrup, Nørre Broby Sogn.

'Ærø Herred slægtsgren'
Farmors linie er geografisk mere enkel at udrede, da hendes slægt kan følges ubrudt gennem generationer på 'Borgnæs Vandmølle'. Den ældste ane der, Anders Nielsen alias Anders 'Vandmøller' født omk. 1670, ses få fæstet i 1709. Men Anders havde også i perioden 1694-1719 fæstet på 'Olde Mølle' i Rise Sogn. Derudover en pt. ukendt relation overfor filialmølle til 'Olde Mølle', vejrmøllen i Bregninge Formark, som bliver nybygget efter at vandmøllen 'Kirchbecks möhll' nedlægges.

Endnu i Jan 1710 nævnes Anders 'Møller' i Rise-Marstal Sogns kirkebog, men i Sep 1712 må 'Nordre Vandmølle' i Borgnæs være genetableret, da Anders 'Møller' derefter nævnes i Bregninge-Søby Sogns kirkebog.

Ved udflytningen fra landsbyfællesskabet generationer senere, er Anders 'Møllers' barnebarn bosat i Tranderup by, og møllen må som bymarken nok ses som en arbejdsplads, således at bosted og møllens geografiske placering ikke ubetinget må forventes at være samme sted for de ældste aner. I perioden 1719-1723 har Anders 'Vandmøller' alene fæstet på 'Borgnæs Vandmølle'.

I efterslægten ses der efter 1830 et eksempel på, at mølleren i Borgnæs Vandmølle gennem sine fem børn bibeholder slægtstrådene til møllerne på Ærø. Den ældste søn, Peder, overtager fødehjemmet vandmøllen og stubmøllen i Borgnæs, og Peder køber også sammen med broder Lauritz 'Bymøllen' i Ærøskøbing.

Ligeledes på spindesiden, hvor den ældste søster til de to brødre, Maren, opholder sig som ung hos broderen Lauritz på 'Bymøllen' i Ærøskøbing; bliver gift og var mormor til den senere møllerkonen i 'Olde Mølle', Rise Sogn, og den næstældste søster, Anna Chatrina, bliver møllerkone på 'Dunkær Mølle' i Rise Sogn. Kun den yngste søster, Anne Marie, ses ikke ifm. mølledrift, men findes som gårdmandskone først i Søby og nogle år efter i Rise Sogn.