Omkring 1900 udgives der af enkeltpersoner en række bøger med personalhistorisk indhold, anetavler m.v., og op til nu fortsætter
denne virksomhed overalt i riget.
Aarbog for Historisk samfund, Odense og Assens Amter, og tilsvarende årbog for Svendborg Amt samt Personalhistorisk Tidsskrift,
vidner alle om en levende aktivitet.
Et lille udpluk af personalhistoriske bøger og årbøger, hvori tråde til mange slægtsgrene på Fyn og Ærø kan ses.. her.
I 1980'erne kan slægtsforskerens små kort og den møjsommeligt hånd- og maskinskrevet tekst påbegynde en transformation, da 'elektriske' maskiner udvider mulighederne for slægtsforskning. Slægtsdata kan herefter læses elektronisk uden først at skulle trykke bøger, lave notater i utallige hæfter samt holde styr på kæmpearkene med stamtræet. Familiens oplysningerne kan i løbet af 1990'erne af privatpersoner samles i baser og lægges på CD'er, samt inden for længe ses de nok også på interaktive DVD'er.
Selv om en slægt har mere end 20.000 medlemmer, så kan en enkelt person holdes oplysningerne vedlige, konstant udbygge og forfine oplysningerne - men husk endelig backup ;-).
Man kan lede mellem millioner af personnavne på en billig skive (cd-rom) eller i en ufattelig mængde information via internettet, og på under et minut måske finde en person, der ledes efter, eller hurtigt erkende at personen (endnu) ikke findes lige der.
Information om fortiden og slægten er igen tilgængelig for familien. Kilderne behøver ikke være gemt væk (under kyndig pleje) hos fremmede, da mængden af kopier (transkript) og skanning af originale kilder vokser meget hurtigt.
Som det kan ses på siderne her og rundt omkring på internettet, så kan der undesøges og bearbejdes en utrolig mængde information om slægter, og udgives samt ændres information uden et eneste stykke papyrus sværtes til.
I den fagre nye elektroniske verden er der turbo på hastigheden, effektiviteten samt bekvemmeligheden 24 timer i døgnet. Men bemærk at information fra nettet hyppigt kan være af en uspecifik kvalitet (2. sortering); du afskriver jo kun, hvad andre tror og mener de læste i en kilde om din slægt.
Du skal selv dykke ned i de originale kilder, selv læse krøllede bogstaver (Gotisk) for at få kvalitet og de rigtige aner frem i lyset. Læs de gamle kilder således du sikre dig, at det er den rigtige ane og de korrekte slægtninge, og måske finder du tilmed nye og ukendte oplysninger. Din aner kan mange gange følges fra fødsel til død - det er rigeligt indsatsen værd at få viden.
Ens slægt i fortiden var engang levende mennesker - de bliver aldrig videnskab, databaser eller Cyberspace..
Lotte's slægtsgren, hvor sværdsiden
har nogle aner fælles med
Finn's slægtsgren og hans spindeside.